- 998 (Registered)
-
(0 Reviews)
Indekstal
En overskuelig måde at repræsentere talværdier, der ændrer sig over tid, er at anvende indekstal. Indekstal bliver specielt brugt til at beskrive økonomiske nøgletal og samfundsforhold (f.eks. prisen på almindelige dagligvare). I dette modul vil blive introduceret, hvordan man bestemmer indekstal, og hvad de anvendes til. I modulet vil blive behandlet:
- Definition og bestemmelse af indekstal
- Anvendelse af indekstal
Indekstal
Indekstal er altid defineret ud fra den relative størrelse af en talværdi i forhold til et bestemt år (basisåret):
Indekstal
Indekstallet af en talværdi i et bestemt årstal (år i) er defineret ud fra den relative størrelse af talværdien i forhold til et bestemt årstal kaldet basisåret:
$$ I_i = \frac{V_i}{V_{basisår}} \cdot 100 $$
Vi er værdien i år i, og Vbasisår er værdien i basisåret. Ifølge formlen vil basisåret per definition have et indekstal på 100.
Et eksempel på anvendelse af indekstal er lønindekset. Hvis en personalegruppe i basisåret fik en løn på 25.000 kr./måned og i 2023 får en løn på 30.000 kr./måned vil lønindekset være steget til 120:
$$ I_{2023} = \frac{30.000}{25.000} \cdot 100 = 120 $$
Ligesom, at indekstallet kan beregnes ud fra værdierne, kan værdien i et givent år bestemmes ud fra indekstallet med formlen:
$$ V_{i} = \frac{I_{i}}{100} \cdot V_{basis} $$
For eksempel, hvis prisindekset er 113 i 2023 og prisen på varen var 12,55 kr. i basisåret 2020 så vil prisen i 2023 være 14,18 kr.:
$$ V_{2023} = \frac{113}{100} \cdot 12,55 = 14,18 $$
Indekstal bliver ofte brugt inden for samfundsvidenskab og økonomi, hvor nogle af de almindelige anvendte indekstal er aktieindeks, forbrugerprisindeks, lønindeks og arbejdsløshedsindeks.
Opsamling
I dette modul er blevet gennemgået indekstal og nogle af anvendelsesområderne. Ved at følge modulet har du fået en forståelse for følgende:
- Definition af indekstal
- Bestemmelse af indekstal ud fra værdier
- Bestemmelse af værdier ud fra indekstal
- Anvendelse af indekstal inden for samfundsvidenskab og økonomi
Opgaver
OPGAVE: Opsamling på Finansiel regning